9. dec. 2016
Af Juliane Olsen

Christiane Schaumburg-Müller i kæmpe jule-musical

Camilla Bendix, Tommy Kenter, Pelle Emil Hebsgaard, Christiane Schaumburg-Müller og Niels Ellegaard
Camilla Bendix, Tommy Kenter, Pelle Emil Hebsgaard, Christiane Schaumburg-Müller og Niels Ellegaard
Foto: Jeppe Michael Jensen
Torsdag eftermiddag blev holdet bag Tivolis opsætning af musicalen af ”Elf” præsenteret, og den bød på en lang række prominente navne.

Publikum kan godt begynde at glæde sig, for der er lagt til at kæmpe julebrag, når Tivoli næste år får premiere på opsætningen af musicalen ”Elf”.

Den er allerede den tredje mest indtjenende film nogensinde, og siden har musicalen braget igennem på Broadway og i Londons West End.

Holdet bag Tivolis opsætning blev torsdag præsenteret på et pressemøde, og heriblandt var flere store navne.

LÆS MERE: Christiane Schaumburg-Müller får stor rolle i musical

Christiane Schaumburg-Müller glæder sig

Blandt andre har Christiane Schaumburg-Müller sagt ja til at medvirke blot et par måneder, efter hun er blevet mor til sønnen Constantin.

Hun skal spille den kvindelige hovedrolle som Jovie, og det er ikke første gang, at den nybagte mor indtager Tivoli.

Hun har nemlig allerede medvirket i Tivoli Revyen ”Tam Tam i Glassalen”, og hun glæder sig endnu en omgang.

Prøverne starter snart

- "Elf" er en af mine yndlings-julefilm, og jeg har allerede forberedt mig ved at se lidt film på YouTube, siger Christiane Schaumburg-Müller.

Med på rollelisten er også Tommy Kenter, Pelle Emil Hebsgaard, Niels Ellegaard, Camilla Bendix og Julie Steincke.

”Elf” får premiere i Tivolis Koncertsal den 23. november 2017, og prøverne starter i begyndelsen af 2017.

Læs mere om: