29. jun. 2023
Af Majken Munk

Da Silas Holst fik tilbuddet, kunne han ikke holde svaret tilbage i bare jubel

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Hanne Juul
Cirkusrevyens hold for 2024 er netop blevet afsløret, og den helt store overraskelse er Silas Holst.

Selv om årets udgave af Cirkusrevyen slet ikke er ovre, er der en ny afsløring om næste års revy.

For revyens instruktør, der også fortsætter i 2024, kan nu afsløre, hvilke seks skuespillere hun skal arbejde med i 2024.

Særligt en skiller sig ud.

Cirkusrevyens hold for 2024 er Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, Niels Olsen og Silas Holst.

Selv om de alle sammen har stået på scenen i Teltet på Bakken før, så er det alligevel noget af en overraskelse, at Silas Holst er med.

Da han fik tilbuddet, vakte det enorm glæde.

- Min hjerne stod helt stille et sekund, da Joy ringede og spurgte, om jeg ville være med i Cirkusrevyen - inden jeg råbte JA TAK! Jeg kender revyen og folkene bag rigtig godt, fra jeg selv var med som danser, så det bliver spændende denne gang at skulle være med som skuespiller, og jeg glæder mig til at arbejde med revy igen. Jeg har mange gode minder fra Cirkusrevyen, og det bliver skønt igen at skulle tilbringe min sommer i teltet på Bakken, fortæller Silas Holst i en pressemeddelelse fra Cirkusrevyen.

Silas Holst medvirkede i Cirkusrevyen som danser i 2006 og 2007, men han har altså aldrig været en del af skuespillerholdet før nu.

Det nye hold er Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, Niels Olsen og Silas Holst.
Det nye hold er Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, Niels Olsen og Silas Holst.
Foto: Emilia Therese.

Anderledes er det også, at der de seneste sæsoner har været fem medvirkende, men i den kommende sæson er der altså seks stjerner på scenen.

Cirkusrevyen har premiere torsdag den 16. maj i 2024 og spiller frem til den 26. august 2025.

Læs mere om: