20. jul. 2015
Af Lene Skriver Bak

Det Ny Teater inviterer TV AVISEN indenfor til Sound of Music-prøver

Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Maria Lucia var tidligere på året på inspirationstur til Salzburg, hvor filmversionen af "Sound of Music" blev optaget. Her er hun fanget på trappen i Mirabell Gardens, som bliver brugt, når Maria Lucia og børnene synger Do-Re-Mi.
Birger Storm / BILLED-BLADET
Det Ny Teater har sat gang i prøverne frem mod premieren på den elskede musical ”Sound of Music”, og allerede på førstedagen har TV AVISEN fået lov til at komme indenfor.

Musicalstjernen Maria Lucia er mandag mødt ind sammen med instruktøren Daniel Bohr, som skal stå i spidsen for opførelsen af ”Sound of Music” på Det Ny Teater.

De to og en samling øvrige ansatte på teatret har på den første prøvedag frem mod premieren 17. september ansvaret for flokken af børn, der skal lægge krop og stemmer til von Trapp-børnene.

Flokken, der tæller 20 børn, fordi rollerne som seks af de syv børn i forestillingen deles af flere børn, skal sammen med Maria Lucia, der spiller hovedrollen som novicen Maria, og Daniel Bohr begynde arbejdet med at få alle replikker og sange til at sidde i skabet.

LÆS MERE: Sound of Music spiller på Det Ny Teater

Det Ny Teater viser arbejdet frem

De første spæde forsøg bliver ikke holdt hemmelige. Tværtimod.

Det Ny Teater har nemlig fået besøg af TV AVISEN, der sender et indslag fra den første prøvedag i mandagens sene udsendelse kl. 21.30.

Heller ikke på de sociale medier lægger teatret skjul på, at prøveperioden påbegyndes.

Maria Lucia opdaterer

Maria Lucia har overtaget teatrets instagram-konto, som hun løbende opdaterer med billeder fra teatret og prøvesalen.

BILLED-BLADET har fået lov til at bringe et af dem.

Et billede slået op af Det Ny Teater (@detnyteater) den

20. Jul 2015 kl. 3:04 PDT

LÆS MERE: Stolt Anne-Mette Rasmussen: Barnebarn med i Sound of Music

Læs mere om: