27. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Grethe Sønck stopper med revy

Grethe Sønck
Grethe Sønck er glad for de flotte anmeldelser, hun har fået for sin indsats i ’Revyperler på stribe’ i Rødvig. Her på scenen med John Martinus, der overtalte hende til at sige ja til opgaven.
Foto: Birger Storm
Den garvede sangerinde Grethe Sønck har medvirket i 50 revyer, og nu er det slut.

Rødvig blev sidste revy-destination for Grethe Sønck, der med sin optræden med revyperlerne i den stevnske havneby, har spillet sin sidste revy. Efter 50 revyer synes 80-årige Grethe, at det er tid til at sige stop.

"Det bliver helt sikkert min sidste revy. Det er min 50. revy, og jeg har aldrig før fået så flotte anmeldelser, som jeg har fået med revyen i Rødvig," fortæller Grethe Sønck, der i første omgang slet ikke ville være med til Rødvig-revyen, til Ekstra Bladet.

"Jeg sagde nej, da keg blev spurgt første gang. Men så kom John Martinus, som også medvirker i revyen, forbi med sin hund og en jordbærkage, mens jeg var ved at ordne min have. Så satte vi os og talte det hele igennem over en kop kaffe, og så endte jeg med at sige ja," indrømmer Grethe i avisen.

Læs mere om: