10. feb. 2017
Af Juliane Olsen

Niels Olsen og Thomas Mørk klarer 130 roller på 100 minutter

Thomas Mørk og Niels Olsen
Thomas Mørk og Niels Olsen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Torsdag var der hæsblæsende premiere på teaterforestillingen ”De 39 trin” i Tivoli, hvor Niels Olsen og Thomas Mørk prøver kræfter med et utal af forskellige roller.

Den 56-årige skuespiller Niels Olsen og hans 54-årige kollega Thomas Mørk må siges at være et par effektive herrer.

Torsdag aften ved premieren på ”De 39 trin” i Glassalen i Tivoli var de nemlig igennem et utal af roller i løbet af den 100 minutter lange forestilling.

- Jeg er helt tom. Vi har knoklet stenhårdt for at nå frem til det, vi gerne selv ville, sagde Thomas Mørk til BILLED-BLADET efter premieren.

Parykken lå forkert

”De 39 trin” er en humoristisk bearbejdelse af Alfred Hitchcocks filmhit fra 1935, og i Tivolis opsætning spiller blot fire skuespillere alle de mange karakterer.

Undervejs spille de fire dygtige skuespillere hele 130 roller i løbet af stykkets 100 minutter.

- Der er så mange ting, der kan gå galt. Der var for eksempel på et tidspunkt en paryk, der lå forkert, siger Thomas Mørk.

Forestillingen har krævet tid

Den lettede skuespiller glædede sig til at hilse på sin mor, Rikke Mørk, og kæresten Eva Prohaska efter den veloverståede premiere.

LÆS MERE: Thomas Mørk er blevet skilt igen

Skuespilleren afslørede også, at der forud for premieren ikke rigtigt har været tid til så meget andet.

Med i forestillingen er også skuespilleren Mads Knarreborg og musicalskuespilleren Kristine Yde Eriksen.

Læs mere om: