5. okt. 2016
Af John Lautrup

Ny dansk stjerne: Hollywood må gerne ringe igen

Caspar Philippson
Caspar Philippson
Foto: Per Michael Jensen
Skuespiller Caspar Philippson spiller John F. Kennedy i amerikansk storfilm og er snart aktuel i musicalen "Jordens søjler" på Østre Gasværk Teater.

Caspar Philippson kan i en alder af 45 år meget vel være på vej til at få et sent gennembrud som filmstjerne. Han spiller den amerikanske præsident John F. Kennedy i en ny amerikansk storfilm, "Jackie", med Natalie Portman i hovedrollen.

Danskeren blev valgt på grund af sin slående lighed med John F. Kennedy, og rollen er meget lille, for filmen handler om Jaqueline Kennedys liv efter, at hendes mand blev dræbt ved et skudattentat i Dallas, Texas, i 1963.

John F. Kennedy
Foto: AOP

- Jeg må simpelthen ikke fortælle så meget om filmen endnu, men jeg kan sige, at jeg fik rollen fuldstændig tilfældigt, fordi filmens castere faldt over mit billede, siger Caspar Philippson, som håber, at opgaven kan føre flere med sig i det store udland.

- Hollywood må meget gerne ringe igen. Det gør de jo efterhånden oftere og oftere til danske skuespillere, siger han.

Caspar Philippson taler flydende engelsk. Han har en engelsk far og en dansk mor og har gået på engelsk kostskole. Han bor på Amager med sin kone og tre store børn.

Lige nu er han aktuel i Østre Gasværks opsætning af "Jordens søjler". Teatret har forvandlet Ken Folletts bestsellerroman til en musical, der har verdenspremiere onsdag i næste uge.

Læs interviewet med Caspar Philippson i denne uges BILLED BLADET, der kan købes fra torsdag den 6. oktober.

Læs mere om: