Peter Reichhardt vil hjælpe unge i sorg

Peter Reichhardt

Foto: All Over

For skuespilleren Peter Reichhardt var tabet af begge forældre hårdt. Nu vil han hjælpe unge i samme situation.

Onsdag, 3. maj 2017 - af Henrik Salling

Skuespiller og instruktør Peter Reichhardt mistede i en meget ung alder sin mor, skuespilleren Charlotte Ernst, som døde af leukæmi. Tabet af moren var en stor sorg for den dengang 6-årige Peter, som nu har besluttet at ville hjælpe andre unge, som i en tidlig alder mister deres forældre.

Det og meget andet fortalte Peter om, da han forleden gæstede "Aftenshowet" på DR1, hvor han også fortalte om tabet af sin far, den folkekære skuespiller Poul  Reichhardt.

- Da jeg mistede min far som 18-årig, var det noget andet, da det var min sidste forælder, fortalte Peter åbenhjertigt. Poul Reichhardt havde været syg i fire år inden sin død og var i den sidste periode lam i den ene side.

NOSTALGI: Poul Reichhardt fik en hund af sin kone

 

Peter fortalte i udsendelse også om den ekstra dimension der er, når ens far er så kendt, som Poul Reichhardt var. Og det var først mange år senere, at sorgen efter hans far lettede.

Foto: Scanpix

Peter Reichhardt med sin far, Poul Reichhardt

Sorgen lettede som far

- Det skete, da jeg selv fik børn, sagde Peter, som sammen med dramatikeren Line Knutzon har børnene Karl-Frederik og Roberta.

For at hjælpe andre børn i lignende sitiationer er han nu gået aktivt ind i organisationen Børn, Unge og Sorg. Sorgcentret tilbyder støtte og behandling for unge under 28 år.

 

LÆS MERE: TILLYKKE: Peter Reichhardt fylder 50 år.

Jeanne Boel