19. jan. 2017
Af Stine Ramlyng

Skuespiller Inger Hovman er død 70 år gammel

Inger Hovman
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Blot to år efter, at hun tog afsked med sin eksmand Jess Ingerslev, er skuespiller Inger Hovman selv afgået ved døden.

Det er kun to år siden, at hun deltog i begravelsen af sin eksmand, Jess Ingerslev, som hun var gift med i årene 1980-86.

Nu er Inger Hovman selv død af cancer i en alder af blot 70 år. Det bekræfter datteren Persille Ingerslev over for Ekstra Bladet.

LÆS MERE: Jess Ingerslev blev bisat til egen musik

Inger Hovmann uddannet skuespiller

Inger Hovman blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater og debuterede som den sjove Pernille i Holbergs "Den stundesløse".

Hun har både medvirket i adskillige revyer og teaterforestillinger og havde også flere biroller på film som bl.a. "Lille Virgil og Orla Frøsnapper" og "Kun en pige".

Hendes største filmrolle var som Inge Lise i Helle Ryslinges film "Sirup", hvor hun spillede en frustreret hønemor for filmens kunstnerkollektiv.

Efterlader sig to døtre

I de senere år levede hun dog uden for rampelyset. Inger Hovmann efterlader sig hendes og eksmand Jess Ingerslevs to piger, Marie og Persille, der begge er fulgt i forældrenes skuespillerfodspor.

LÆS OGSÅ: Jess Ingerslev fik tæsk som barn

Læs mere om: