9. jan. 2017
Af Helle Skram de Fries

Susanne Biers mand er stolt af sin dygtige frue

Jesper Winge Leisner og Susanne Bier
Jesper Winge Leisner og Susanne Bier
Foto: Krestine Havemann
Natten til 9. januar fik filminstruktør Susanne Biers tv-serie ”Natportieren” hele tre Golden Globes ved pris- uddelingen i Hollywood.

- Jeg er da både stolt og glad. Vi vidste godt, det var umuligt at vinde prisen for bedste serie (der gik til TV-serien ”The People v. O.J. Simpson: American Crime Story, red.), så det var fantastisk med hele tre Golden Globes, lød det fra en glad Jesper Winge Leisner, der er gift med Susanne Bier.

I Susanne Biers ”The Night Manager” (“Natportieren” ) fik Tom Hiddleston en Golden Globe for bedste skuespiller i en miniserie, Hugh Laurie fik en for bedste mandlige birolle og Olivia Colman for bedste kvindelige birolle.

Susanne Bier, Tom Hiddleston, Hugh Laurie

Så klart, at Jesper Winge Leisner, der er indehaver af ”The One and Only Company”, er stolt af sin frue, som han glæder sig til at få hjem fra Hollywood.

Susanne Bier kan ikke blande sig

- Men hun kommer først hjem sidst på måneden, fortalte Jesper Winge Leisner, da BILLED-BLADET mødte ham på Betty Nansens Teatret mandag 9. januar.

Her var han for at være med til at præsentere castet til musicalen ”Efter Brylluppet”, der er skabt på baggrund af Susanne Biers Oscarnominerede film af samme navn.

LÆS MERE; Susanne Biers "Natportier" vandt tre Golden Globes

- Susanne har givet rettighederne til ”The One and Only Company”, så hun kan ikke blande sig, fortalte Jesper Winge Leisner med et grin og tilføjede:

- Men hun glæder sig til at se resultatet.

Musicalen har først premiere senere på året.

Læs mere om: