4. feb. 2017
Af af Juliane Olsen og Ken Richter

TILLYKKE: Arne Lundemann fylder 70 år

Arne Lundemann
Arne Lundemann
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Entertainer Arne Lundemann kan fejre sin 70-års fødselsdag og en flot karriere inden for den danske underholdningsbranche.

Der anledning til fejring for operasanger og skuespiller Arne Lundemann, der fylder 70 år.

Egentlig blev han udlært kok fra Hotel Nyborg Strand i 1965, men det viste sig samtidig, at skuespil og entertainment lokkede meget mere.

Arne Lundemann startede ud med at medvirke i Nyborg Voldspil og siden i operetter i England og Tyskland.

LÆS MERE: Sådan var Dirch Passer i "Pigen på Egborg"

Hustruen er en stor støtte

Derefter er det blevet til en række teater- og revyroller, men uanset hvor karrieren har taget ham hen, så har Fyn altid trukket.

- Uanset hvor i landet jeg optræder, skal jeg hjem igen. En gang spillede jeg syv måneder på Avenue Teateret i København, men jeg tog færgen hjem hver aften, fortæller han til BILLED-BLADET.

Privat har Arne Lundemann da også en stor støtte i sin hustru Gitte, som han har børnene Puk og André sammen med.

Familien er det vigtige

De to har været sammen, siden han lokkede hende til at se sit ishus på Nyborg Vold for 47 år siden.

- Gitte holder styr på det hele. Hun er min bedste rådgiver, og det er en kæmpe styrke, siger han ærligt.

Arne Lundemann understreger samtidig, at det er familien, der gør, at han kan holde sig kørende i et travlt hverdagsliv.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen!

Læs mere om: