9. dec. 2017
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Morten Grunwald fylder 83

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-19294.jpg
foto: AOP
Olsen Bandens Benny er stadig oppe på tæerne. Morten Grunwald - 83 år i dag lørdag den 9. december - har netop valgt at forlænge sin optræden i Berlin med ”3 x Beckett”.

Morten Grunwald, der i dag lørdag den 9. december fylder 83 år, er stadig en aktiv herre.

På scenen i Berlin

Nok holdt han officielt sin afskedsforestilling i Danmark sidste år.

Men ligesom med "Olsen-Banden"-filmene har tyskerne haft svært ved at slippe den danske skuespiller.

Morten Grunwald fortsætter derfor med at optræde syd for grænsen.

Mere Grunwald næste år

Han har i november været aktuel med forestillingen ”3xBeckett” på Volsbühne teatret i Berlin – og det fortsætter han med, både i december og i det nye år.

Grunwald spiller både forestillingen den 21. og 28. december, og igen den 5. og 19 januar 2018.

Næste år kommer man også til at se en del til Grunwald.

Men det bliver i Olsen-Banden.

Erik Ballings bande kan nemlig i 2018 år fejre deres 50-års jubilæum, hvilket skal markeres i biografer og i fanklubber landet rundt.

Læs mere om: