TILLYKKE: Ellen Hillingsø fylder 50 år

Ellen Hillingsø

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Ellen Hillingsø, som er en af Danmarks mest markante skuespillere og en nær ven af kronprinsparret, kan i dag lade sig fejre i anledning af sin 50-års fødselsdag.

Torsdag, 9. marts 2017 - af Ulrik Ulriksen

I flere år har Ellen Hillingsø på fornemste vis markeret sig som en af Danmark allermest flittige skuespillere. Både på teater, film og TV har Hillingsø, der i dag kan fejre sin 50-års fødselsdag, gjort sig bemærket. Også foredrag står Hillingsø for, når hun har plads i sin kalender.

 

Hillingsø i teatret med kronprinsesse Mary

Privat nyder Ellen livet med sin mand Christoffer Castenskiold og parrets to børn, Thomas og Anna. Den lille familie bor nord for København, hvor de er tæt på mange af deres venner og på Ellens forældre, Kjeld og Birgitta Hillingsø. Blandt fødselarens helt nære venner er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Ellen er i løbet af de senere år ofte blevet set til den københavnske modeuge sammen med kronprinsesse Mary, og de to veninder har blandt andet haft fokus på Malene Birgers designvirksomhed og show. For nylig inviterede Ellen i øvrigt Mary en tur i teatret på en rigtig dejlig venindeaften.

Indenfor de seneste år har dagens hovedperson blandt andet leveret fine præstationer i TV-serien "Livvagterne" samt i filmen "Karlas Kabale". Allerede i 1996 fik Ellen dog sit gennembrud i Ole Bornedals TV-serie "Charlot og Charlotte", som er en fantastisk roadmovie i fire afsnit ...

Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET

Kronprinsesse Mary, Ellen Hillingsø

LÆS MERE: Ellen Hillingsø: Jeg føler mig mest smuk, når jeg er gladest