Trine Dyrholm lægger Venedig ned

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
- Hold da op, det er bare for vildt det her!, udbrød en strålende Trine Dyrholm.

Trine Dyrholm blev badet i blitzlys og høje jubelråb, da verdenspressen mødte hende og holdet bag "Den skaldede frisør".

John Lautrup

Enhver tvivl om at Susanne Bier har skabt et nyt verdenshit med kærlighedskomedien "Den skaldede frisør" blev manet i Venedigs bølger søndag eftermiddag, da filmholdet mødte den internationale presse.

Et enormt opbud af journalister klappede holdet ind på podiet til pressemødet. De havde alle sammen set filmen ved en pressevisning søndag formiddag før aftenens gallapremiere, og at dømme efter reaktionen har især Trine Dyrholm gjort et uudsletteligt indtryk.

Nok fik filmens mandlige hovedrolleindehaver, Pierce Brosnan, sin del af klapsalverne, men den irsk-amerikanske superstjerne blev i den grad overstrålet af sin danske medspiller. Folk var ellevilde med hende. Fuldstændig vilde. Ved den efterfølgende fotosession på en terrasse i festivalbygningen bragede råbene fra mindst hundrede vildt knipsende fotografer: TRINE, TRINE, kig her hen! TRINE, TRINE, kig mod midten! TRINE, TRINE, kig op! TRINE, TRINE, kig ned!

Alle ville have deres bid og smil fra den overvældede, danske skuespiller. Og de nægtede at slippe hende igen. Da Pierce Brosnan og resten af holdet havde forladt scenen, kaldte de hende tilbage og badede hende i en ny omgang blitzlys og infernalsk råberi: TRINE, TRINE, TRINE ..!

Meget tyder på, at der venter Trine Dyrholm et internationalt gennembrud. Hun har i hvert taget det internationale pressekorps med storm for sin præstation som kræftramt frisør, der midt i en livskrise finder kærligheden i skikkelse af Pierce Brosnans lige så plagede figur. Det lyder tungt, men mødet er rammet ind af en romantisk og skæg historie midt i Amalfi-kystens overdådige natur. Netop dét at filmen behandler et tungt emne, kræft, på en lys og let måde lader til at være dens helt store scoop.

- Hold da op, det er bare for vildt det her! Jeg har aldrig oplevet noget lignende, sagde Trine Dyrholm med skinnende øjne til BILLED-BLADET, da hun som den sidste vendte tilbage til rummet bag terrassen med fotograferne. Mere nåede hun ikke at sige, inden hun blev hevet videre til kindkys og et stramt program inden aftenens verdenspremiere.

Der er noget stort i vente for hende og "Den skaldede frisør".

KLIK HER OG FÅ DE SENESTE NYHEDER OM DE KENDTE





Lene Siel: Min far tog skylden på sig

Sangerinden Lene Siel voksede op med en alkoholisk far, men hun føler ikke nogen bitterhed, for faren har været med til at forme hende til det menneske, hun er i dag.
femina
  • Er du single, men drømmer om at starte en familie? Når man dater, kan det være svært at vurdere, hvornår det er ok at nævne, at man gerne vil have børn. Du vil helst ikke skræmme den anden væk - på den anden side er det også dumt at spilde tiden, hvis den anden ikke vil have børn. Det vil et nyt datingsite råde bod på. Babyklar.nu er et datingsite for alle dem, der ved, at de gerne vil have børn på et tidspunkt i livet.
  • Det er kun 40 år siden, den frie abort blev lovlig, og den er allerede et selvfølge for de fleste
  • Vesten er sød og fin over sommerjeansene, og den strikkes i det bløde Drops Cotton Light, som er halvt bomuld og halvt polyester. Vælg mellem 5 størrelser
  • Se videoen, hvor kageboss Buddy Valastro fra TLC’s Cake Boss give sine bedste tips til kagebagning- og dekoration
  • Til FEMINA Kvindeløb havde NIVEA opstillet et badebassin til alle de kvinder, der turde ”dare to dip”. Se videoen her, hvor nogle af dem fortæller, hvorfor de tør
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk