1. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Alexa Bruun Rasmussen afslører: Vender tilbage på tv

Alexa Bruun Rasmussen.
Alexa Bruun Rasmussen.
Foto: Martin Høien
Auktionariussen Alexa Bruun Rasmussen, som har medvirket i TV 2’s ”Auktionshuset”, skal lave mere tv.

I foråret forlod Alexa Bruun Rasmussen og hendes far, Jesper Bruun Rasmussen, familievirksomheden Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Det skete, efter at virksomheden i 2022 blev solgt til det internationale firma Bonhams.

Familien har i flere år været kendte ansigter på skærmen i programmet ”Auktionshuset”, og nu afslører Alexa Bruun Rasmussen, at der er mere tv på vej.

Det er dog ikke TV 2’s ”Auktionshuset”, der er tale om.

- Jeg skal til at lave noget fjernsyn, og det glæder jeg mig til, fortalte Alexa til BILLED-BLADET til receptionen på Iselin C. Hermanns nye bog ”Berninis Øje”.

- Jeg må først fortælle, hvad det er, når vi har optaget det, men det har med kunst at gøre, lød det hemmelighedsfuldt fra den kendte auktionarius.

Alexa Bruun Rasmussen afslørede også, at hun er den eneste fra familien, som medvirker i tv-programmet.

- Ja, det er kun mig den her gang, lød det med et smil.

Alexa havde valgt at tage sin 10-årige datter Maxima med til bogreceptionen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-12/_mho2991.jpg
Alexa Bruun Rasmussen og datteren Maxima i september 2023.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: