28. jun. 2014
Af Lone Vandborg

Bitz & Frisk bedst til at være kritiske

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/82801077.jpg
Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen
Ernæringsekspert Christian Bitz og journalist Mette Frisk blev fredag aften i Operaen i København hædret for deres kritiske madjournalistik, da Mad+Medier-prisen blev uddelt for andet år i træk.

"Madmagasinet Bitz & Frisk" havde premiere på DR1 for snart et år siden, og holdet har lige siden lavet undersøgende journalistik om fødevarer - De har spurgt, hvorfor der egentlig er maltodextrin og gærekstrakt i købesovsen fra Knorr, og de har set på, hvorfor madindustrien bruger så meget emballage.

Programmet blev fredag aften i Operaen i København hædret med prisen for årets bedste kritiske madjournalistik, da Mad+Medier-prisen blev uddelt for andet år i træk.
De i alt 16 priser til alt fra bedste madfotos over bedste madanmeldelse til bedste madblog bliver uddelt af branchenetværket Mad+Medier, som indbefatter 844 madkommunikatører.

Priserne ved uddelingen gik til:
Årets initiativ: Finn Jensen og Tanja Maria Pedersen fra Dansk Fjerkræ Forum
Opskriftsudvikling: Lone Kjær
Madgrafik: Fie Fraenkel for The Urban Huntsman
Mademballage: Birgitte Hovmand og Richard O’Connor for Chocolate & Love
Madblogging: Anders Damm Christensen, Brian Lambæk, Klaus Kjeldsen og Mads Schytte for Gastromand
Akademisk madformidling: Else-Marie Boyhus
Bedste redaktion: Miriam Zestler, redaktør på Politikens "Spis & Bo"
Bøger om mad: Paul Cunnigham for "Paul Cunningham Privat"
Madfotografi: Ditte Isager for bogprojektet "It’s All Good"
Mad på sociale medier: Claus Pilgaard for Chili Klaus
Mad på film og TV: Maria Stevnbak Andersen, Nicolas Servide, Staffolani og Andreas M. Dalsgaard for ReDane
Madanmeldelse: Joakim Grundahl for sin anmeldelse af Krogs Fiskerestaurant i Politiken
Kritisk madjournalistik: Mette Frisk, Christian Bitz og Stine Skriver for "Madmagasinet Bitz & Frisk"
Madevent: Ayo Rossing fra Københavns Madhus for udstillingen "Økoloft 75 procent"
Madkommunikation for virksomheder og organisationer: Pia Rasmussen for "Jumpfood"
Æresprisen: Joachim Hjerl og David Mouritzen fra koncept- og kommunikationsbureauet Konvers

Læs mere om: