5. aug. 2015
Af af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog

Camilla Bendix: Der er hor, bål og brand i mit hoved

Camilla Bendix
Camilla Bendix vedkender, at hun også rummer sine mørke sider.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Skuespilleren Camilla Bendix tør omfavne sit indre kaos og anerkende livets mørke sider. Det fortæller hun om til SØNDAG.

Mennesker er nogle interessante skabninger, siger Camilla Bendix, fordi vi hele tiden postulerer, "at vi ikke er det kaos, der er inde i hovedet på os":

– Det har altid undret mig, at ikke flere har grønt hår, og at ingen går rundt med tissemanden fremme, eller hvad ved jeg, siger hun til SØNDAG.

LÆS MERE: Mille Dinesen efter sygdom: Tag ansvar for dit eget liv! Læs det hele på søndag.dk

Hor, bål og brand

- Det hele er jo inde i vores hoveder. Der er hor og bål og brand. I hvert fald i mit hoved er der eksplosioner af vildskab indimellem. Og jeg synes, det er interessant, hvis man kan formidle noget af det kaos. Det kan teatret, synes jeg. Følelser blander sig altid i, hvem vi er, og hvad vi gør, og selvfølgelig skal følelser styres, for ellers går det jo helt galt. Men de skal have lov til at være der. Alle følelserne. Med fejl og sprækker og det hele, siger hun til SØNDAG.

LÆS MERE: Laura Bro om sød-pige-looket: Selv om man ser sød ud, kan man godt være en skiderik!

Der skal være en djævel

– I de gamle kirker på Gotland kan man se nogle fuldstændig vidunderlige livstræer med blomster og fugle og alt muligt. Nede i hjørnet sidder der så en djævel og spiser af roden. For mig er det livet og dermed også kunsten. Der skal være en djævel et eller andet sted, der siger: Jeg kunne jo også bare slå en kolbøtte. Det kan godt være, at vi ikke har aftalt, at jeg skal gøre det. Men jeg kan godt.

Dagen i dag er en god dag

Camilla Bendix fortæller, at hun har læst om et folk, som skal være et af verdens mest glædesfyldte, hvor menneskene hver morgen vågner og siger til sig selv: Dagen i dag er en god dag:

– Det er jeg begyndt at gøre. Om aftenen spørger jeg mig selv, om det så var en god dag. Det er noget, jeg gerne vil have tid til at gøre. Jeg ved godt, at der altid sidder en lille depressiv djævel og æder af det hele nede i hjørnet. Og jeg er ikke bange for mørket, fordi jeg ved, at det er der. Men jeg søger lyset mere, end jeg søger mørket.

https://imgix.billedbladet.dk/billed-bladet-abonnement.jpg

Læs mere om: