3. nov. 2015
Af af Maria Rode Olsen

Christian Bitz prioriterer familien

Christian Bitz
Christian Bitz har sat familien i fokus, efter hans enorme arbejdsmængde måske kostede ham et ægteskab sidste år.
Foto: Hanne Juul
Christian Bitz har sat familien i fokus efter sin skilsmisse sidste år. Det siger han selv, i et ærligt interview til internet-mediet Pixel.tv.

Den kendte TV-vært, model og ernæringsekspert Christian Bitz fortæller i et interview med programmet "Forza, biler og drømme" på Pixel.tv, at han nu sætter familien i højsædet.

Det voldsomme arbejdspres gik tidligere ud over familielivet, da Christian Bitz havde svært ved at sige nej til de opgaver, han fik tilbudt. TV-værten blev skilt fra sin kone, som har har to børn med, sidste efterår. Siden har han fået en ny kæreste, men også et nyt fokus i tilværelsen.

- Jeg har fået et liv nu, hvor der skal være plads til nogle børn, og børnene er i fokus, siger Christian Bitz.

Christian Bitz tæt på spiseforstyrrelse

Christian Bitz er gennem sine optrædener som ernæringsekspert og TV-vært på diverse madprogrammer blevet kendt som et sundhedsmenneske.

I interviewet fortæller ernæringseksperten om sin egen fortid, hvor han var på grænsen til en spiseforstyrrelse.

- Jeg har ligget i en baggård og kastet en halv pizza op, fordi jeg synes, den var for fed. Og mens de andre gik til fest, lavede jeg mavebøjninger, siger Bitz.

Se hele det rullende talkshow her:

Læs mere om: