Dødssyg Troels Kløvedal: Skriver bevægende hyldest til livet

Troels Kløvedal

Troels Kløvedal

Foto: AOP

Troels Kløvedal kan hverken spise, tale eller trække vejret selv. Men han er helt afklaret med, at enden er nær, røber han i sin nye bog "Alle mine morgener på jorden". Den er en smuk hyldest til livet ... og til kongehuset.

Lørdag, 2. december 2017 - af John Lautrup

74-årige Troels Kløvedal er dødeligt syg.

På tirsdag udkommer dét, der bliver hans sidste bog, og som er en dybt bevægende hyldest til livet.

En af de gladeste oplevelser

"Alle mine morgener på jorden" er Troels Kløvedals livstestamente, hvori han gør sit livs regnebræt op og glæder sig over det meste. Også sit møde med kongehuset. 

- At jeg skulle lære kongehuset lidt at kende er en af de gladeste oplevelser, jeg har haft. Det er nysgerrige, vidende mennesker, som alle er interesseret i verden, skriver Troels Kløvedal, som i bogen fortæller om alle sine givende møder med kongehusets medlemmer.

Især den næsten jævnaldrende dronning Margrethe nød han at tale med, da han interviewede hende til sin TV-serie om "Flådens 500 års jubilæum".

Troels Kløvedal hædret af dronningen

Sidste år modtog han ridderkorset, stærkt svækket af ALS-sygdommen, der langsomt lammer kroppens funktioner. 

- Tænk, at dronningen ville tildele den gamle hippie og militærnægter en officiel æresbevisning som tak for mit forfatterskab, mine film, mine evner som fortæller, som sømand, og for hvad jeg havde betydet for danskerne.., som der blev sagt ved overrækkelsen, siger han i bogen.  

Troels Kløvedal fik sit ridderkors i december 2016, og forinden havde han i Bo Østlunds bog "Modne mænd" fortalt, at han højst regnede med at være her et halvt år endnu. Det holdt heldigvis ikke stik, men i sin egen bogs epilog gør han det klart, at der ikke er langt igen:

- Jeg er syg og mærker hver dag, hvordan mit legeme forfalder. Mit hoved er normalt, men min krop forlader mig stille og roligt. Det føles som at gå på en skovsti, og så forsvinder mit før så sunde legeme pludselig ned ad en anden sti, mens mit hoved fortsætter som planlagt.

- Jeg kan ikke synke mad mere og får næring gennem en sonde i maven, kan ikke trække vejret uden en respirator, kan ikke tale mere og hoster slim op af lungerne mange timer hver dag. (..)

Klar til at kaste ankeret

- Jeg har en konstant følelse af, at jeg er ude i dårligt vejr, hvilket gør, at jeg mere og mere drømmer om at sejle ind i en atol, i en lagune med stille vand. I revspassagen står alle de mennesker, som elsker mig, og de vinker til mig, og da jeg er inde i det blå, klare lagunevand, smider jeg ankeret mellem de smukkeste koraller på en sølvfarvet sandbund.

- Og så dør jeg, og alt er, som det skal være. Først får man det hele forærende, og så mister man til sidst det hele igen. Sådan er livet. 

Gense billederne af Troels Kløvedals skønne familie i galleriet herunder:

GALLERI: Skønne familien Beha Erichsen

Tinkas Juleeventyr
- TV