3. feb. 2017
Af af Lene Skaarup

Anders fra X Factor: Jeg har altid været følsom

X Factor-deltager Anders fra Sønderborg
X Factor-deltager Anders fra Sønderborg
Foto: DR
26-årige Anders sang sig i aftenens program til en plads blandt de sidste fem solister over 23 år.

I aftenens udgave af "X Factor" sikrede 26-årige Anders fra Sønderborg sig en plads blandt de sidste fem solister.

Og det vakte stor glæde hos den følsomme sønderjyde.

Den sidste til at synge

- Jeg håbede, jeg blev den sidste, der skulle synge, så jeg ikke skulle være nervøs for at miste stolen igen, så det var en lettelse at gå videre, fortæller Anders til BILLED-BLADET.

Både nervøsitet og spænding er blevet en fast del af deltagernes oplevelser under FiveChairChallenge, og det var ingen undtagelse for Anders.

- Jeg har alle dage været den følsomme type. Det kan jeg ikke lægge skjul på. Den bløde side, det er mig, fastslår Anders.

https://imgix.billedbladet.dk/140959412_2a.jpg
Foto: DR

Hverdagen har ændret sig

Til hverdag arbejder Anders som sygeplejerske hjemme i Sønderborg, og han har allerede nu oplevet stor opbakning fra sine kolleger.

- Jeg har fået rigtig mange roser og komplimenter, og de har også spurgt en enkelt gang, om jeg kunne synge lidt, smågriner Anders.

Og Anders har allerede nu gjort sig tanker om, at han er parat til at rykke til København i den periode, hvor "X Factor"-liveshows står på, hvis han går videre i programmet.

Læs mere om: