22. okt. 2017
Af af Karina Didriksen

Ann Eleonora Jørgensen fra ”Herrens veje”: Derfor har jeg ikke så mange TV-roller

Ann Eleonora Jørgensen
Ann Eleonora Jørgensen
Foto: Lars H. Laursen
Ann Eleonora Jørgensen, der er aktuel i DRs nye søndagsserie, har ikke haft en TV-rolle i syv år.

Ann Eleonora Jørgensen, 52, spiller en af de bærende roller som præstekonen Elisabeth i DRs nye successerie ”Herrens veje”.

Gennembrud i Forbrydelsen

Hun blev uddannet som skuespiller i 1993. Tre år senere landede hun sin første TV-rolle i "Brygge­ren", året efter kom hun med i "Taxa", og i 2007 fik hun så sit store TV-gennembrud i krimi­serien "Forbrydelsen", hvor hun spillede moderen til en myrdet pige.

Siden da har danskerne kun set Ann Eleonora Jør­gensen i én anden dansk TV-serie, nemlig "Lykke" i 2010. Men det er der en helt særlig grund til.

Svært at få gode roller

– Når man som jeg er ble­vet 50 år, så hænger gode rol­ler ikke på træerne. Sådan er det bare, for der er en helt na­turlig selektion i roller i den aldersgruppe. Så det er ikke altid så nemt at få gode og udfordrende roller, når man er blevet ret meget over 40 år, forklarer skuespilleren og fortsætter:

– Så det er en blanding af mange ting, men heldigvis har jeg også lavet masser af teater og andre ting ved siden af. Sådan er livet som skue­spiller, men det er rigtig dej­ligt, at jeg nu har fået rollen som Elisabeth.

Første sæson af ”Herrens Veje” kan ses hver søndag kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: