3. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Anne Hjernøe med dejlig nyhed: Har lagt store planer med Anders Agger

Anders Agger og Anne Hjernøe.
Anders Agger og Anne Hjernøe.
Foto: Hanne Juul
Tv-kokken Anne Hjernøe og makkeren Anders Agger rejser snart langt væk hjemmefra på nye tv-eventyr.

Anne Hjernøe og Anders Agger vender tilbage på skærmen senere på året, hvor seerne kan glæde sig til at se dem på nye eventyr.

Turen går denne gang til Afrika, og makkerparrets kommende DR-program har dermed titlen ”Anne og Anders i Afrika”.

I december rejste tv-kokken og journalisten til det østafrikanske land Kenya for at optage det første program.

Det har indtil nu ikke været offentliggjort, hvilke andre afrikanske lande de skulle besøge.

Men nu afslører 54-årige Anne Hjernøe i et opslag på Instagram, hvor turen går hen næste gang. Og hun og Anders Agger har lagt store planer.

Tv-kokken fortæller, at hun har haft travlt med at skrive på sin nye bog og holde foredrag, men at hun og Anders Agger midt i februar rejser til Zimbabwe på optagelse.

Anne Hjernøe løfter også sløret for, hvilke lande de skal besøge til foråret som en del af deres ”Anne og Anders i Afrika”-serie.

Tv-parret skal også filme i de afrikanske lande Uganda, Marokko og Senegal.

Det bliver dermed Kenya, Zimbabwe, Uganda, Marokko og Senegal, som Anne Hjernøe og Anders Agger tager på eventyr til i deres kommende DR-serie.

Læs mere om: