Bagedyst-Rosa gift ved romantisk bryllup

Rosa Christensen

Foto: Flemming Jeppesen

60-årige Rosa Christensen fra ”Den store bagedyst” blev lørdag gift med sin Carsten i Glyngøre Kirke.

Lørdag, 7. oktober 2017 - af Lisbeth Grube
60-årige Rosa Christensen fra Glyngøre vandt seernes hjerter, da hun i onsdags for første gang tonede frem i ”Den store bagedyst” på DR1 – og privat har hun vundet et ganske særligt hjerte. 
 
Lørdag eftermiddag blev hun gift med kæresten gennem 12 år, Carsten, i Glyngøre Kirke et stenkast fra Limfjordens vande.
 
 
 

Kærester i mange år

 
- Vi har været kærester i så mange år, og nu skulle det være, fortæller en lykkelig Rosa til BILLED-BLADET.
 
Den bageglade bedstemor og alderspræsident i ”Den store bagedyst” har naturligvis kræset for sine bryllupsgæster. Hun har selv kreeret bryllupskagen til den romantiske festdag.  
 
Se bryllupsreportagen på torsdag i BILLED-BLADET.