27. okt. 2016
Af Ken Richter

Brødrene Price åbner ny restaurant

James og Adam Price
James og Adam Price
Foto: DR
TV-kokkene Adam og James Price indretter ny restaurant i en tidligere bank i Herning.

Brødrene Price udvider nu deres mad-koncern med endnu en restaurant i det jyske. Til foråret åbner de deres femte restaurant, og den kommer til at ligge på Torvet midt i Herning.

- Vi faldt for den helt unikke bygning, fortæller Adam Price om den tidligere bankbygning, som nu skal gennem en gennemgribende ombygning.

Brødrene Price har nu fem restauranter

- For os handler det om at gå lidt andre veje, og derfor valgte vi at åbne i Herning. Det havde måske været mere oplagt at finde et sted i Aarhus, men Herning er jo også en en meget aktiv by, forklarer Adam, der sammen med sin bror James åbnede sin første jyske restaurant på C.W. Obels Plads i Aalborg.

LÆS MERE: Brødrene Price på egnsrets-turné

Med det nye madsted i Herning driver de to madglade brødre i alt fem restauranter, hvoraf de tre ligger i København.

Mad ligesom på TV

Men brødrene Price kan umuligt selv stå ved gryderne i alle restauranterne.

LÆS MERE: Nu kan du se alle afsnit af "Spise med Price"

- Vi sammensætter menuerne, som er alt fra bankekød til kaviar. Det er nøjagtig som den mad, vi viser på DR, og som vi har med i vores kogebøger. Vi vil være til stede i det omfang, vi har tid. For os gælder det om, at vi fylder lokalerne og går rundt blandt gæsterne for at snakke om maden og høre, om de er tilfredse med det, de får serveret, siger Adam Price og lover, at brødrene ansætter det bedste personale til at passe restauranten i det daglige.

Læs mere om: