11. apr. 2017
Af Majken Munk

Brødrene Price indtager København

James Price, Adam Price
James Price og Adam Price
Foto: DR
I den nyeste omgang af ”Spise med Price” har de to madglade brødre indtaget Danmarks hovedstad efter at have været en tur rundt i Danmark.

Efter en rejse rundt i det danske land for at lave egnsretter, så har vejen endelig ført dem til den danske Michelin-hovedstad over dem alle, nemlig København. Men det er ikke ligefrem gourmet-retter, de skal kreere.

Det er klassiske københavner-retter, som Adam og James Price serverer i ”Spise med Price i København”.

Brødrene Price fra Langelinie til Rundetårn

Det er de gamle dyder, der er fundet frem hos de to madgale brødre Adam og James Price, når de skal lave retter fra København.

I første program disker de op med stegte sild med løgsovs ved Den Lille Havfrue ved Langelinie. Så bevæger de sig til Rosenborg Slot, hvor de skal lave forloren skildpadde og nyde noget af slottets berømte, gamle vin. På Blågårdsplads skal de lave lammeboller i karry, og så slutter de på toppen – helt bogstaveligt talt – med at lave mormors karamelrand øverst i Rundetårn.

- Altså, alting, der er lavet i en form, det rummer jo kritiske øjeblikke, hvor man satser hele butikken og bliver ydmyget nogle gange for åben skærm, fortæller Adam Price i programmet, da brødrene bakser med at få karamelranden ud af formen.

Seerne kan nyde ”Spise med Price i København” kl. 20.00 på DR i aften.

LÆS MERE: Kærlighed og kryddersmør: Price har åbnet restaurant

Læs mere om: