27. sep. 2013
Af Hanne Rask

Broen-skuespiller fik sit ansigt smadret

Broen Sofia Helin fik ødelagt sit ansigt i trafikulykke
Sofia Helin - kendt fra krimi-serien "Broen".
Foto: AOP
Svenske Sofia Helins velkendte ar i ansigtet stammer fra en alvor trafikulykke.

Hun har kæmpe succes som efterforskeren Saga Norén i den dansk-svenske TV-serie ”Broen”. Og hun er smuk trods sit markante ar i ansigtet mellem næse og mund.

Skuespilleren fortæller nu, at det stammer fra en trafikulykke for 15 år siden, hvor hun smadrede sit ansigt til uigenkendelighed i en trafikulykke. Det skriver BT fra en historie i norske Dagbladet.

Ulykken skete en aften, Sofia Helin havde været på arbejde på et plejehjem og skulle hjem på cykel. På vej ned ad Västerbron i Stockholm cyklede hun hurtigere og hurtigere. Indtil alting pludselig forsvandt for hende.

- Jeg vågnede i en ambulance. Dynamoen havde løsnet og sat sig fast i hjulet. Jeg ramte asfalten med ansigtet først. Tandbenet, tænder, læber -alt var fuldstændig smadret, fortæller hun.

Det var en katastrofe for den håbefulde skuespiller-aspirant. Hun var 24 år og havde pludselig mistet sit kønne udseende. Der gik lang tid før ansigtet var helet og fikset igen, men det skete, og Helin kom ind på teaterskolen.

I dag er den 39-årige skuespillerinde faktisk glad for sit ar, for så ligner hun ikke bare ”en sød pige fra landet”. Faktisk matcher det meget godt den hun er. Hendes barndom var ikke just rosenrød, fortæller hun.

Læs mere om: