21. feb. 2017
Af Luise Marie Bekker

Christian fra Gift ved første blik: Derfor rører jeg så meget ved Mette

Christian og Mette fra "Gift ved første blik".
Christian og Mette fra "Gift ved første blik".
Foto: Lars H. Laursen
Mettes grænser blev overskredet, da Christian på deres bryllupsrejse i "Gift ved første blik" bliver ved med at røre ved hende. Til BILLED-BLADET forklarer han, hvorfor han gør det.

I "Gift ved første blik" bliver Christian Lundmand Jensen, 31, sendt på bryllupsrejse med Mette Tell, 32, efter at have kendt hende i få døgn.

I det populære DR-program ser man ham lægge armen om sin brud talrige gange uden den store respons.

– Jeg tænkte, at hvis jeg giver mig hen til ægteskabet og giver meget af mig selv, kommer det tilbage til mig igen. Derfor ser man mig også røre så meget ved Mette. Jeg ville gerne vise anerkendelse og påskønnelse. Min privatsfære er lille, og når man er i byen, plejer sådan noget jo at være i orden - og vi var trods alt gift, fortæller Christian og tilføjer, at hans fysiske tilnærmelser begrænsede sig til en arm om Mette.

Fandt et fælles leje

Christian erkender, at hans måde at vise Mette anerkendelse på gav bagslag.

LÆS MERE: "Gift ved første blik": Vi er meget forskellige

- Mette så det, som om at jeg pressede meget, selv om det slet ikke var min mening. Og jeg tror, at folk kan sidde ud foran TV-skærmene og dømme mig lidt for det, siger han.

Det ser Mette nu ingen grund til:

- Christian gjorde det i den bedste mening, men jeg ville gerne tage det stille og roligt, så vi arbejdede på at finde et fælles leje, da det var ret grænseoverskridende, når man ikke kender personen, siger hun.

Lærte meget af "Gift ved første blik"

Begge har lært meget af den grænseoverskridende oplevelse.

- Jeg lærte, at jeg er for meget - andre deler måske ikke min lille privatsfære, selv om jeg selv synes, det er en god egenskab, siger Christian.

LÆS MERE: "Gift ved første blik": Allan og Pernille til koncert i stedet for premieren

- Jeg synes faktisk også, det er en god egenskab, siger Mette og fortsætter:

- Jeg er blevet bekræftet i, at jeg har en god balance mellem at lytte til min mavefornemmelse og at handle rationelt.

Læs mere om: