12. jan. 2017
Af Majken Munk

DEJLIGT TV: Gensyn med Ghita Nørby-portræt

Ghita Nørby
Ghita Nørby
Foto: JJ Film/ DR
Den folkekære skuespiller Ghita Nørby fortæller om sit begivenhedsrige liv i portrætprogrammet ”Den lille vilde”.

Hun er én af Danmarks største skuespillerinder, og Ghita Nørby har da også spændende ting at fortælle i det 11 år gamle portrætprogram ”Den lille vilde” om sit dengang 70 år lange liv.

I 2006 fulgte et kamerahold den elskede skuespiller, som i udsendelsen fortæller om sit halve årti i skuespillerbranchen, men Ghita Nørby beretter også om sin barndom.

Hun fortæller om sin opvækst akkompagneret med smalfilmsoptagelser, som hendes far Einar Nørby har optaget.

NOSTALGI: Ghita Nørby springer ud som kunstner i 1955

Han var også personen, der introducerede Ghita Nørby til skuespillet, da han tog hende med til prøverne på Det Kongelige Teater.

Ghita Nørby fortæller om privatlivet

Ud over et tilbageblik på sin egen barndom, er der selvfølgelig også et tilbageblik på hendes overdådige karriere, der råder over 60 roller, hvoraf de fleste har en helt speciel plads i danskernes hjerte.

LÆS MERE: Ghita Nørby: Jeg har det godt nu

Ghita Nørby kommer også omkring de omkostninger, det giver at have et succesrigt, men travlt arbejdsliv.

Hun fortæller også åbenhjertigt om sine fire ægteskaber med fire karismatiske mænd.

Gensynet med Ghita Nørby i ”Den lille vilde” kan du se i aften kl. 21.35 på DR K.

Ghita Nørby
Ghita Nørby
Foto: JJ Film/ DR

Læs mere om: