24. mar. 2017
Af Juliane Olsen

Den første Martin fra X Factor: Her er han i dag

Martin Hoberg Hedegaard
Martin Hoberg Hedegaard - vinder af den første sæson af "X Factor".
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Martin Hoberg Hedegaard, der vandt den første udgave af ”X Factor”, er nu tilbage, og i et nyt DR3-program fortæller han, at han drømmer om en international musikkarriere.

De fleste husker nok Martin Hoberg Hedegaard, den kun 15-årige dreng, der vandt første sæson af DR1’s ”X Factor” tilbage i 2008.

I dag er han blevet en voksen mand på 24 år, og i fredag aftens DR3-program ”Martin uden X” fortæller talentet, at han stadig drømmer om en stor musikkarriere.

- I årene efter ”X Factor” fyldte det helt vildt meget. Er du klar over, hvor meget jeg har stået for skud for ikke at være ægte?, siger Martin ifølge dr.dk.

"X Factor"-sejr står i vejen

I dokumentarprogrammet er den unge sanger blevet fulgt igennem halvandet år, mens han kæmper for at komme tilbage i rampelyset.

Deltagelsen i ”X Factor” står dog til tider i vejen, selv om han allerede har solgt 100.000 albums, efter han kom til tops i talentkonkurrencen.

LÆS MERE: Martin Hoberg fra "X Factor" er tilbage: Væltede salen ved P3 Guld

Martin Hoberg Hedegaard vil nemlig gerne være kunstner med stort K, og han føler til tider, at der bliver set skævt til, at ”X Factor” var startskuddet på hans karriere.

Martin modtog stående klapsalver

I dag laver han sin egen musik under navnet SAVEUS, og han har skrevet pladekontrakt med Copenhagen Records.

I 2015 stod han desuden på scenen ved "P3 Guld" efter i syv år at have levet en anonym tilværelse, og efterfølgende modtog han stående klapsalver fra salen.

”Martin uden X” om Martin Hoberg Hedegaards kamp for at komme tilbage til musikscenen får premiere på DR3 fredag 24. marts klokken 21.50.

Martin Hoberg Hedegaard

Læs mere om: