6. mar. 2016
Af Juliane Olsen

Den store bagedyst-Tobias dyster i chokolade-mesterskab

"Den store bagedyst"-vinderen Tobias Hamann-Pedersen skal deltage i Nordisk Mesterskab i kategorien chokoladeskulptur.
"Den store bagedyst"-vinderen Tobias Hamann-Pedersen skal deltage i Nordisk Mesterskab i kategorien chokoladeskulptur.
Foto: Lars Aarø
Tobias Hamann-Pedersen skal som den første amatør nogensinde deltage i Nordisk Mesterskab i disciplinen chokoladeskulptur.

Den 27-årige ”Den store bagedyst”-vinder Tobias Hamann-Pedersen har sagt ja til endnu en stor udfordring i konditoriets kunst. Som den første amatør nogensinde skal han sammen med konditor Palle Sørensen dyste i Nordisk Mesterskab i disciplinen chokoladeskulptur den 6. marts i Herning. - Det bliver en meget hård konkurrence med fagfolk, der har mange års erfaring i branchen, siger Tobias Hamann-Pedersen til BILLED-BLADET. LÆS MERE: Ny bagedyst: Se den søde video, hvor Bubber og Tobias ser børnene bage

Temaet er eventyr

Kravene er en skulptur på halvanden-to meter, der udelukkende består af chokolade, og som skal stå på et felt på 60x60 centimeter. Det er verdens største chokoladefirma Callabaut, der er hovedsponsor, og temaet for konkurrencen er eventyr. Helt konkret er det Tim Burtons animerede udgave af ”Alice i eventyrland”, som Tobias Hamann-Pedersens hold skal tage udgangspunkt i.

Tobias Hamann-Pedersen er eventyrer

- Derfor skrev Palle Sørensen til mig tilbage i januar og inviterede mig med på sit hold, siger Tobias Hamann-Pedersen. ”Den store bagedyst”-vinder falder nemlig nemt ind under denne kategori med sine mange rejser rundt omkring i verden. Konditoren var desuden blevet inspireret af Tobias Hamann-Pedersens juleprogrammer, hvor han har bagt spiselige eventyr til en række kendte. View original instagram or visit INK361

Læs mere om: