Ditte Julie Jensen: Jeg prøver så vidt muligt, at mine råvarer er økologiske

Ditte Julie Jensen

Ditte Julie Jensen

Foto: Birger Storm

”Den store bagedyst”-deltageren Ditte Julie Jensen har fokus på at bruge økologiske og danske varer, når hun bager.

Tirsdag, 14. november 2017 - af Juliane Olsen

Den 29-årige tidligere deltager i ”Den store bagedyst”, Ditte Julie Jensen, har fokus på økologi, når han bager de kager, hun er så kendt for.

Derfor bruger hun udelukkende økologiske frugter og helst danske råvarer, for det er sådan, hun foretrækker det.

- Jeg kan godt lide, det ikke er sprøjtet, og at dyrene har haft det godt, siger Ditte Julie Jensen til BILLED-BLADET.

Forbrugerne hamstrer

Desuden har hun det også bedst med at bruge økologiske æg i sin bagning, og det giver hende også god samvittighed, når hun skal servere mad for sine børn.

Ditte Julie Jensen har også bemærket, at vi som forbrugere har tendens til at hamstre og smide meget ud efterfølgende.

- Jeg smider aldrig selv den overskydende marcipan ud, når jeg bager, for den kan jeg altid bruge senere i en mazarinkage, siger Ditte Julie Jensen.

Ditte Julie Jensen er fan af tøjkæde

Hun ved godt, det kan være svært at være snusfornuftig hele tiden, når man som hun lever af at bage, men hun vil gerne gøre et forsøg.

Desuden er Ditte Julie Jensen stor fan af en tøjkæde som & Other Stories, hvor hun køber sæber og cremer.

Hvis hun afleverer den brugte emballage, får hun rabat på det næste køb, og det sætter bage-talentet stor pris på.

Kåre Quist
- DR