29. nov. 2016
Af Majken Munk

DR bekræfter: ”Bedrag” fortsætter

Thomas Bo Larsen, Natalie Madueno, Esben Smed
Thomas Bo Larsen, Natalie Madueno og Esben Smed.
Foto: Hanne Juul
DR’s nyeste krimiserie ”Bedrag” er blandt anmeldere blevet udskældt, mens millioner af seere har fulgt troligt med i serien. De kan nu glæde sig over, at der kommer en ny sæson.

Søndag aften sluttede anden sæson af ”Bedrag” på mest spændende vis. Vi har i ti afsnit fulgt med i, hvad Claudia, Mads og Nicky har foretaget sig. Vi har siddet på kanten af sofaen hver gang, Svenskeren har vist sit onde ansigt og håbet på, at Knud Christensen måtte bøde for hans ugerninger.

Siden sidste afsnit har der været spekulationer om, hvorvidt ”Bedrag” fortsætter med endnu en sæson, og efter sæsonafslutningen fortalte forfatteren bag serien, at arbejdet med en fortsættelse var igangsat. Nu er det blevet bekræftet fra DR.

DR forklarer, at der kommer en fortsættelse, som forfatterne er i gang med at udvikle.

DR kender ikke premieredato

Lige nu ved DR ikke meget mere om den kommende sæson, andet end at arbejdet er begyndt. Desværre ved de ikke, hvad sæson tre kommer til at dreje sig om, så seerne må vente i spænding.

Dog kan DR fortælle, at seerne formodentlig ikke kan vente at se sæson tre i 2017, da DR allerede har varslet nye serier i det kommende år. Premieredatoen kender de heller ikke endnu. Dog er det sikkert, at fans af serien kan se frem til endnu en omgang ”Bedrag” engang i fremtiden.

LÆS MERE: TILLYKKE: David Dencik fylder 42 år

Læs mere om: