23. jan. 2015
Af Helle Skram de Fries

Eva Harlou introducerer nyhed i X Factor

Eva Harlou
Eva Harlou
Foto: DR
Det bliver i aften mere spændende end nogensinde, hvor seerne vil opleve noget helt nyt i program fire af DR's store talentshow "X Factor".

- Der er en syg hjerne bag denne her "challenge"!

Sådan lyder dommer Lina Rafns kommentar til den nyskabelse, værten Eva Harlou præsenterer i program nummer fire i "X Factor" sæson 2015, der sendes i aften.

For første gang i den danske udgave af talentprogrammet bliver deltagere og dommere udsat for en stole-udfordring.

Thomas Blachman spændt på kuverten

I starten af programmet får de tre dommere, Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman, tildelt deres kategorier.

"X Factor"-værten Eva Harlou overrækker personligt en kuvert med en gruppekategori til hver af de tre dommere.

Thomas Blachman tager imod på sin husbåd og erklærer, at nu venter hele nationen – selv dronning Margrethe - spændt på, om han, ligesom sidste år, får grupperne.

Lina Rafns deltagere kommer først

Om det sker, kan du se i aftenens program.

Deltagerne i Lina Rafns kategori er så de første, der skal ud i stole-udfordringen.

Hun har på forhånd udvalgt 10 af deltagerne i sin kategori, men på scenen står der kun fem stole.

Stole-legen er knald eller fald

En efter en synger deltagerne for de tre dommere, og det er så Lina Rafn, der efter hver præstation afgør, om den pågældende deltager skal tildeles en stol.

Men ikke engang når deltagere har fået en stol, er de sikret.

Når alle stole er besat, kan de nemlig miste stolepladsen til en anden deltager, som dommerne hellere vil have med videre på "X Factor"-rejsen.

Udfordringen er umenneskelig svær

Flere af deltagerne imponerer dommerne, der alle tre synes, det er næsten umenneskeligt svært kun at have fem stole til rådighed til de mange, dygtige deltagere.

Og lige inden det bliver Thomas Blachmans tur til at få sine deltagere på scenen, træffer han et meget overraskende valg.

Se med i aften, når "X Factor" for første gang introducerer stole-udfordringen.

Stole-udfordringen kommer igen

Næste fredag er der igen stole-udfordring – denne gang med de sidste af Thomas Blachmans deltagere og med Remees deltagere.

Og den 13. februar sendes første liveshow, hvor alle tre kategorier skal være skåret ned til tre deltagere.

LÆS MERE: Kending fra sidste sæson vender tilbage i "X Factor".

Læs mere om: