25. mar. 2017
Af Majken Munk

FLASHBACK: Annette Heick fik mavekrampe af grin

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Sine Fiig/ DR
DR's lørdagsunderholdning "Flashback" fik Annette Heick til at få latterkrampe over Søren Pind og Kristian von Hornsleths historier.

Lørdagsprogrammet ”Flashback” var en underholdende oplevelse for Annette Heick, der medvirker sammen med Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind og kunstner Kristian von Hornsleth. I særdeleshed var hun i knæ over de to andres pinlige episoder.

- Det var nogle vanvittige historier. Det var så sjovt at høre om Sørens tur med Ronald Reagan, og at Kristians søn slår ham, fortæller Annette.

Annette Heick: Jeg er selvudleverende

Selv om programmet består af de kendtes pinlige historier, så var Annette Heick ikke nervøs for at skulle dele pinlige episoder med seerne.

- Jeg er selvudleverende i min klumme i BT, så det var ikke et stort problem. Jeg vidste jo godt, at det skulle være pinligt. Men det var nervepirrende ikke at vide, hvad der skulle ske, for jeg var uforberedt, fortæller Annette Heick.

Annette Heick måtte strække ud i maven

Heldigvis var det dog udelukkende en sjov oplevelse at være en del af programmet for performeren.

- Det var mega sjovt. Jeg tror aldrig, at jeg har grinet så meget før. Jeg måtte strække ud i min mave, fordi jeg var krampet helt sammen af latter, fortæller Annette Heick.

Hun og de to andre medvirkende får trænet lattermusklerne, når de deltager i ”Flashback” lørdag kl. 20 på DR.

LÆS MERE: Krøller eller ej - Se Annette Heick blive stylet til Melodi Grand Prix

Læs mere om: