27. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Gordon Ramsay blev far som 52-årig: Deler sødt billede af sin lille søn

Gordon Ramsay.
Gordon Ramsay.
Foto: Ritzau/Scanpix
Den britiske tv-kok Gordon Ramsay er far til fem, og det yngste skud på stammen, sønnen Oscar, er kun fire år gammel.

Gordon Ramsay og hans hustru Tana kæmpede i starten af deres ægteskab for at få et barn, og det var gennem fertilitetsbehandling, at datteren Megan kom til verden i 1998.

Tre år senere, i 2001, var de forældre til fire børn. Men familien var endnu ikke fuldendt.

Ægteparret besluttede sig for at udvide børneflokken. Tana blev gravid med en søn i 2016, men til deres store sorg aborterede hun, da hun var fem måneder henne.

I 2019 prøvede den britiske tv-kok og hans hustru igen, og denne gang fødte Tana en velskabt søn, lille Oscar.

56-årige Gordon Ramsay er altså nu den stolte far til fem dejlige børn, Megan, 25, Matilda, 21, tvillingerne Holly og Jack, 23, samt efternøleren Oscar på fire år.

For nyligt delte den berømte tv-kok et skønt billede af sin lille søn på Instagram. Billedet kan ses ved at klikke her.

Men faktisk har kun fireårige Oscar Ramsay også allerede sin egen Instagram-profil, hvor hans far flittigt deler billeder af ham. Oscars egen profil, der kan ses her, har lige nu over 300.000 følgere!

Her ses Gordon Ramsay med sønnen Oscar i august 2021.

Gordon Ramsay og sønnen Oscar i 2021. 
Gordon Ramsay og sønnen Oscar i 2021.
Foto: MEGA

I 2016 fik Gordon Ramsay og hustruen Tana taget et billede med deres fire ældste børn.

Gordon Ramsay og hans familie i 2016. 
Gordon Ramsay og hans familie i 2016.
Foto: Ritzau/Scanpix

Hver lørdag kl. 19.15 på DR1 kan Gordon Ramsay opleves i madprogrammet "Next Level Chef".

Læs mere om: