22. maj. 2017
Af Lisbeth Grube

Gravide Anne Glad glæder sig: Vi får en lille dreng

Anne Glad.
Anne Glad.
Foto: Birger Storm
”Kender du typen”-eksperten Anne Glad og kæresten, Kim Vagn Wagner, skal være forældre for første gang til september.

Anne Glad er i fuld gang med nye optagelser af ”Kender du typen?”, og i forhold til mandagens afsnit af det populære DR-program er der nu en synlig forandring at se på den 45-årige livsstilsekspert.

Anne og musikerkæresten, Kim Vagn Wagner, 32, skal nemlig være forældre for første gang til september, og babybulen vokser smukt på den vordende mor.

– Vi får en lille dreng. Han sparker på livet løs hver eneste dag, og det er så hyggeligt at kunne mærke, fortæller Anne Glad til BILLED-BLADET.

– Vi glæder os meget, selv om det endnu er lidt abstrakt, siger hun om forældrerollen.

Bog og soloplade før baby

Netop nu er Anne Glad ved at skrive en bog, mens Kim snart barsler med en soloplade. Og i det spæde efterår bliver to så til tre.

– Når jeg skal på optagelser til ”Kender du typen?” til efteråret, tager både Kim og baby med. Og når Kim skal spille koncert, tager jeg med – eller bliver hjemme med baby, alt efter hvordan det passer, forklarer Anne Glad.

Læs det store interview med Anne Glad og se hendes flotte mave i BILLED-BLADET nr. 21, som er på gaden tirsdag.

Læs mere om: