5. maj. 2024
Af Helle Skram de Fries

Hun var Sonny Fredie Pedersens dansepartner som barn: Sådan er deres forhold i dag

Jeanne Aunel og Sonny Fredie Pedersen.
Jeanne Aunel og Sonny Fredie Pedersen.
Foto: Lars Schou/DR.
Dansen fyldte alt for Jeanne Aunel i årene som Sonnys dansepartner, og de år har givet dem et specielt bånd.

I 1998 tonede Jeanne Aunel pludselige frem i fjernsynet i dokumentaren ”Ingen slinger i valsen”.

Nu er hun igen tv-aktuel i opfølgeren ”Ingen slinger i valsen – 25 år efter”, der bliver sendt i to afsnit, 5. og 12. maj på DR 1.

Hele sin barndom og ungdom var hun Sonny Fredie Pedersens dansepartner.

I dag er Jeanne Aunel 37 og bor med sin forlovede og deres to børn, Filippa på fem og Oliver på tre, i Dragør.

Jeanne Aunel.
Jeanne Aunel.
Foto: Morten Krüger/DR.

Sonny Fredie Pedersen, der også har rundet de 37, bor med sin forlovede, Nika Kljun, i Los Angeles.

Sonny Fredie Pederen og Nika Kljun.
Sonny Fredie Pederen og Nika Kljun.
Foto: Morten Krüger/DR.

Nødvendigt med pres

Årene med dansen og familien Fredie Pedersen husker Jeanne Aunel tilbage på med glæde.

- Det var en sjov tid, husker hun. De mange timer sammen med Sonny gav et helt specielt bånd, der rakte langt ud over træningslokalet.

- Jeg er megastolt over det, vi opnåede. Vi blev presset, og det er nødvendigt, hvis man vil til tops.

- Men vi havde det også virkelig sjovt de år, fortæller Jeanne Aunel til BILLED-BLADET.

Jeanne Aunel og Sonny Fredie Pedersen på dansegulvet.
Jeanne Aunel og Sonny Fredie Pedersen på dansegulvet.
Foto: Lars Schou/DR.

Er som søskende

- Sonny og jeg er vokset op sammen og har et unikt bånd, et søskende bånd.

- Vi ses ikke så tit, fordi Sonny bor i USA, men vi er som søskende.

- Da vi sluttede med pardans, tog vi sammen med Gigi til USA, hvor vi tog en masse dansetimer og ellers bare hyggede os.

Gigi Fredie Pedersen.
Gigi Fredie Pedersen.
Foto: Morten Krüger/DR.

- I dag ses jeg også med Gigi og med Søs og Mickey, der jo bor noget tættere på. end Sonny.

- Når jeg er på FP (Fredie Pedersens danseskole på Amagerbrogade, red.) er det som at komme hjem.

Søs og Mickey Fredie Pedersen.
Søs og Mickey Fredie Pedersen.
Foto: Morten Krüger/DR.

Læs mere om: