20. nov. 2017
Af Lisbeth Grube

James Price fylder 58 år: Begavet af konen

James Price.
James Price.
Foto: Birger Storm
TV-kokken James Price arbejder på sin fødselsdag, men er blevet forkælet med morgenbord og gaver fra sin frue.

En populær herre ved pianoet og i køkkenet har fødselsdag mandag.

TV-kok og kapelmester James Price fylder nemlig 58 år – og hustruen Anette har fejret dagens fødselar fra morgenstunden.

- Min søde kone vækkede mig til et fint morgenbord og dejlige gaver. Det var en herlig start, fortæller James Price, som bl.a. blev begavet med akrylfarver, så han kan give den gas med pensel og lærred.

- Jeg har dårligt tid, men nu har jeg i hvert fald materialerne til at gå i gang, siger James.

James Price til prøver

Ellers står fødselsdagen i musikkens tegn, for tirsdag aften er James Price konferencier og kapelmester, når Den Sorte Diamants eget husorkester spiller koncert med evergreens fra musicalens historie.

- Det er dejlig musik at arbejde med, og så gør det ikke noget, at jeg ikke har fri på min fødselsdag, lyder det fra James, som også er aktuel på DR1 hver torsdag med ”Spise med Price”.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: