7. nov. 2017
Af af Ken Richter og Niels Burgos

Jette Gudiksen fra Hammerslag: Børn skal vide, hvor maden kommer fra

Jette Gudiksen
Jette Gudiksen
Foto: Lars Aarøe
Selv om de bor tæt på Allborg ønsker Jette og hendes mand at opretholde den landlige idyl. De holder f.eks. høns.
I det skønne og eksklusive Mølhom lidt uden for Aalborg bor "Hammerslag"s mægler, Jette Gudiksen med sin mand Tommy Både ejendomsmægler Jette Gudiksen og hendes mand Tonny kommer fra Vestjylland, og selv om de bor i et eksklusivt kvarter i Aalborg, så oplever de, at de bor på landet.
Jette og Tommy gik i klasse sammen på Struer Gymnasium og har holdt sammen siden. Der er nu gået 24 år, og de føler sig begge hjemme i den nordjyske hovedstad, hvor hun er partner i Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, og Tonny er erhvervschef i Aalborg Kommune. – Vi har sommerhus ved Limfjorden, så det er som regel der, vi samler familien til højtider og fødselsdage, fortæller parret, som har sønnen Oskar på ni år samt husets nye beboer, katten Wilma.
https://imgix.billedbladet.dk/20171003_laa_p8a6276.jpg
Foto: Lars Aarøe

Jettes hane hedder Jens Otto Kragh

Selv om familien bor i bydelen Mølholm i Gammel Hasseris, så giver området indtryk af netop den landlige idyl, som både Jette og Tonny sætter pris på. Der er tæt kontakt til naboerne, og for enden af den blinde vej er et kæmpe friareal med egen sø i en tidligere kridtgrav. Jette Gudiksen yder også sit til den landlige idyl med seks høns af racen Orpington. Her står hun med hanen Jens Otto Kragh. – Børn skal vide, hvor maden kommer fra, mener Jette. Huset er på 165 kvadratmeter plus kælder, og det ligger på en grund, der er 645 kvadratmeter stor og omgivet af høje hække og træer.

Læs mere om: