20. aug. 2017
Af af Liz Rørsig og Niels Burgos

Johannes Langkilde: Derfor rejste jeg til USA

Johannes Langkilde
Johannes Langkilde
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Heldigvis gik det godt for Langkilde og familien, der nu er glade for at være tilbage i Danmark.

Johannes Langkilde er vendt hjem efter fire år i USA, hvor han har arbejdet som DR’s USA-korrespondent. Det er dejligt at være tilbage, men også en omvæltning for familien med en ny hverdag. Langkilde blev et populært ansigt på skærmen, når der skulle rapprteres fra USA - men mange danskere hilser det sikkert også velkomment, at han nu igen har indtaget værtsstolen på de daglige nyheder. I denne uges BILLED-BLADET har vi besøgt Johannes Langkilde i familiens sommerhus, og herfortæller han blandt andet ærligt om de overvejelser, der i sin tid fik ham og familien til at rykke teltpælene op og flytte til USA:

Nervøs i mange måneder

– Familien og jeg var klar til et nyt kapitel. Vi kunne godt have fortsat livet i Danmark, og det ville have været nemt, trygt og godt. Men det var også det, vi havde gjort i mange år, så det var på tide at gøre noget andet. For mig personligt var det utroligt sundt at kaste mig selv ud på så dybt vand, at der var en reel risiko for at fejle. Da jeg begyndte som korrespondent, skulle jeg først til at lære jobbet at kende. Man skal oparbejde noget viden og opleve nogle ting først, og jeg var nervøs i mange måneder, om jeg nu kunne gøre det godt nok. Nu havde jeg sagt et meget trygt værtsjob op, flyttet hele min familie til USA, rykket børnene ud af deres vante rammer og fået min kone til at sige sit job op. Og med risiko for at jeg ikke slog til, og at vi måtte flytte hjem igen efter tre måneder. Heldigvis syntes jeg, at jeg stille og roligt fik arbejdet mig ind i rollen og blev enormt glad for korrespondentjobbet. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har oplevet 43 stater på fire år.

Sammen med Sisse om alt

– Sisse (Langkildes hustru, red.) og jeg var stort set sammen om alt derovre, og børnene var næsten altid med rundt. Det er et af vilkårene, for vi havde ikke pasningsmuligheder, jo måske nogle venner en gang imellem. Så vi har stort set været sammen nonstop i fire år – undtagen når jeg rejste – og det har været en rigtigt god oplevelse. Når jeg var af sted på rejser, savnede jeg familien meget, så når jeg kom hjem, ville jeg have det lidt stramt med, at Sisse og jeg skulle have børnene passet, fordi vi skulle ud, forklarer Johannes, der har været glad for at afprøve jobbet som korrespondent.

Læs mere om: