Johannes Langkilde udgiver bog

Johannes Langkilde

Johannes Langkilde

Foto: Hanne Juul

TV Avisens nye vært Johannes Langkilde har skrevet en ny bog, ”Da amerikanerne gik hver til sit”, som kommer på gaden i efteråret.

Lørdag, 12. august 2017 - af Liz Rørsig

TV Avisens vært Johannes Langkilde udkommer den 27. oktober 2017 med en ny bog, der hedder ”Da amerikanerne gik hver til sit”. 

- Bogen er en blanding af mine egne oplevelser og personlige betragtninger gennem fire år som korrespondent i USA. Det er min personlige forklaring på, hvorfor valget gik som det gjorde, fortalt gennem de mange mennesker, jeg har mødt derovre, fortæller Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.

 

Sjovt og spændende

- Det er ikke en traditionel bog om politik men en langt bredere fortælling om, hvorfor USA har udviklet sig, som det er tilfældet. Jeg har skrevet bogen i min fritid, mens jeg boede i USA, og gjort den færdig om aftenen og nætterne. Det har været sjovt og spændende, siger Johannes, som nu er hjemme igen i Danmark med familien som vært på TV Avisen efter fire år som USA-korrespondent for DR.