27. jun. 2016
Af Juliane Olsen

Kåre Quist holder bryllupsdag med Tine uden mobiltelefon

Kåre Quist, Tine Røgind og Carl
Kåre Quist og Tine Røgind
Foto: Lars H. Laursen
TV-værten Kåre Quist kan om nogle uger fejre sin fireårs bryllupsdag med Tine Røgind, og den bliver markeret på badehotel i Gilleleje uden mobiltelefon.

Den 45-årige TV Avisen-vært Kåre Quist kan den 7. juli fejre, at han har været gift med kollegaen Tine Røgind i fire år.

Bryllupsdagen vil blive afholdt på badehotel i Gilleleje i Nordsjælland, og parret har valgt fuldstændigt at koble af fra omverdenen.

- Her lægger vi telefonerne fra os. Havde det været en almindelig weekend, ville vi have den med, men ved de her markerede sociale begivenheder gælder andre regler, siger Kåre Quist til BILLED-BLADET.

SE VIDEOEN: Kåre Quist roser BILLED-BLADETs læsere

Kåre Quist gik offline på ferien

DR-værten er netop vendt hjem fra en tidlig sommerferie i Sydfrankrig, hvor han også har koblet fuldstændigt af med Tine Røgind og parrets søn Carl.

Her gik Kåre Quist så meget offline, at han til sidst glemte dato og tidspunkt, og her endte tiden med at gå meget langsomt.

- Jeg var offline med min arbejdsmail og mine nyhedsopdateringer, men jeg er alligevel så inficeret af de sociale medier, at jeg meddeler mig til omverdenen mest for hyggens skyld, siger TV-værten.

Mangler du også ro en gang imellem, så klik her for et tilbud til dig fra BILLED-BLADET!

Fodbold er et vakuum

Desuden er DR-værten også en dedikeret fodboldfan, og når der er en vigtig kamp i fjernsynet, så bliver der heller ikke kigget på mobiltelefonen.

- Fodbold er et vakuum for mig, og her gider jeg ikke at se på min telefon. Der er nok mange mænd, der synes, det er fedt, fordi man bare kan diskutere det, der sker, siger Kåre Quist.

Samtidig kobler Kåre Quist også af fra sin hektiske nyhedshverdag med løbe- og styrketræning, der også kræver, at han holder en times pause fra moderne teknologi.

Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!

Læs mere om: