20. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Kim Bildsøe Lassen og Mette Bluhme Rieck på DR's stjernehold til OL

Mette Bluhme Rieck, Kim Bildsøe Lassen, Tina Müller og Peter Møller
Mette Bluhme Rieck, Kim Bildsøe Lassen, Tina Müller og Peter Møller
Foto: DR
Der er linet et sandt stjernehold op, når Kim Bildsøe Lassen, Mette Bluhme Rieck, Tina Müller og Peter Møller skal dække OL.

Der er dømt OL-dækning i døgndrift, når DR dækker op til årets store sportsbegivenhed med Kim Bildsøe Lassen, Mette Bluhme Rieck, Tina Müller og Peter Møller i front.

Ifølge en pressemeddelelse kan der følges med både på DR1, DR3, P3 eller dr.dk, når den olympiske flamme tændes i Rio de Janeiro den 5. august.

- Vi vil være tættere på hver eneste præstation end nogensinde før, siger chef for DR Sporten Søren Vestergaard.

LÆS MERE: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tager til OL i Brasilien

Danskerne jagter medaljer

Det bliver med mere end 100 danske atleter blandt deltagerne, og den officielle målsætning lyder på hele ti medaljer.

DR er altså med, når håndboldherrerne jagter medaljer, og det danske OL-fodboldhold melder sig i kampen for første gang i 24 år.

Der er desuden masser af medaljemuligheder i badminton, svømning, sejlsport og roning samt en parade af internationale stjerner.

DR er på plads i Rio de Janeiro

Heriblandt er navne som Neymar, Usain Bolt, Michael Phelps, Novak Djokovic, og begivenhederne dækker DR fra en tagterrasse med udsigt ud over den olympiske park.

Stemningen i den olympiske by vil blive rapporteret af Mads Steffensen, Peter Falktoft og Thomas Skov.

Hver aften vil det være muligt at få et samlet overblik over dagens begivenheder i programmet ”Guld til Danmark”.

Læs mere om: