13. dec. 2014
Af af Lisbeth Grube

Lise Rønne og Jacob Riising spredte julestemning

Jacob Riising og Lise Rønne er værter ved DR's Juleshow 2014.
Jacob Riising og Lise Rønne er værter ved DR's Juleshow 2014.
Foto: Lars H. Laursen
DR-makkerparret kaldte julehumøret frem til optagelserne af DR's Store Juleshow.

Lise Rønne var trukket i en drøm af en julekjole, da hun i selskab med Jacob Riising gik på scenen fredag aften for at optage årets udgave af DR's Store Juleshow.

Og DR-makkerparret delte masser af musikalske julegaver ud i Koncerthuset, hvor en perlerække af nordiske kunstnere optrådte.

Navne som Barbara Moleko, Nik og Jay, Annette Heick, Jimmy Jørgensen og svenske Zara Larsson greb mikrofonen og kaldte julestemningen frem. Og publikum jublede over en ganske særlig duet med mor og søn: Da Anne Linnet og Xander sang på scenen sammen, var det næsten jul.

Den lysende stjerne over aftenen var DR UnderholdningsOrkestret, der spillede for næstsidste gang, og publikum kvitterede for musikken med adskillige minutters stående applaus.

Seerne kan godt begynde at glæde sig til et brag af et juleshow, som ruller over skærmen lørdag den 20. december kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: