12. jan. 2016
Af af Ken Richter

Lytterne flytter med Margaret Lindhardt i Giro 413

Margaret Lindhardt
Margaret Lindhardt
Foto: Bjarne Begius Hermansen/DR
DAB-kanalen P5 er den 4. mest lyttede kanal i radioen - efter DR har flyttet en række populære programmer fra P4.

Radiolytterne flytter med de populære programmer og værter som "Giro 413" med Margaret Lindhardt, "Danmarksmeste"r med Karlo Staunskær samt "Hithouse" med Jørgen de Mylius. De er alle flyttet fra P4 til DAB-kanalen P5, og det har samtidig betydet, at kanalen nu er den 4. mest lyttede af DR's kanaler. Med 550.000 daglige lyttere i 2015 bliver P5 kun overgået af P4, P3 og P1. Det viser rapporten "Medieudviklingen 2015", som DR Medieforskning udgiver senere i januar.

Radio-succes for voksne

- Omlægningen af P4 og P5 må siges at være ganske vellykket og er også med til at påvise, at radiolyttere ikke er så konservative, at forandringer ikke kan lade sig gøre, noterer Dennis Christensen, der er leder for DR Medieforskning. Af rapporten fremgår det også, at færre under 30 år lytter til radio, mens aldersgruppen over 30 år har øget den tid, hvor de lytter til specielt P5 og P7 Mix.

LÆS MERE: Margaret Lindhardt tilbage til "Giro 413"

Læs mere om: