31. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Nu vender Hammerslag tilbage: Her er værten på den nye sæson

Eksperterne i "Hammerslag".
Eksperterne i "Hammerslag".
Foto: DR
Et velkendt ansigt vender tilbage som vært på den nye sæson af ”Hammerslag”, der får premiere til september.

Sidste år gik Tina Müller på barsel med datteren Emma, og det betød, at der i mellemtiden skulle findes en ny vært på ”Hammerslag”.

Det var DR-værten Sofie Østergaard, som blev hendes barselsvikar på programmet, og hun fik sin debut i ”Hammerslag” i foråret.

Det var planen, at Tina Müller skulle vende tilbage efter sin barsel, men i foråret meldte hun ud, at hun havde valgt at stoppe.

Siden da har det ikke stået helt klart, hvem der skulle have værtstjansen på de kommende sæsoner af boligprogrammet.

Men det er nu afsløret. Sofie Østergaard skriver nemlig i et opslag på Instagram, at hun også er vært på den næste sæson.

Hun fortæller, at de sidste optagelser til hendes anden sæson af ”Hammerslag” snart er i kassen.

Sofie Østergaard afslører også, at den nye sæson får premiere på DR mandag den 18. september.

”Hammerslag” vender altså snart tilbage på skærmen, og den nye vært lover, at de har gjort sig umage.

Hun har delt en video, hvor hun er på optagelse med programmets eksperter og ejendomsmæglere, og det er tydeligt at se, at de har det sjovt sammen. Videoen kan ses her.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-31/dr-0714646.jpg
Sofie Østergaard er vært på "Hammerslag".
Foto: DR

Læs mere om: