25. sep. 2014
Af Lisbeth Grube

Rift om Tobias fra Den store bagedyst

Tobias Hamann-Pedersen.
Tobias Hamann-Pedersen.
Foto: Lars Aarø
Den unge mesterbager er så populær, at alle vil have en bid af hans fantastiske kager.

26-årige Tobias Hamann-Pedersen fra DR-succesen ”Den store bagedyst” har ikke kun imponeret dommerne og kollegerne i kagekonkurrencen. Han får nu så mange henvendelser fra begejstrede TV-seere, som vil have ham til at bage, at han er ved at drukne i tilbud, skriver BT.

Af samme årsag har Tobias været nødt til at få kæresten Katrine til at agere sekretær.

- Det er alt fra folk, der vil have mig ud til børnefødselsdage eller bage cigarer til en mandeaften. Jeg havde sat mig for at svare alle, men det kan jeg slet ikke overskue, så jeg har uddelegeret det til Katrine, siger Tobias til BT.

Den populære kagebager har fået interessen for at trylle i køkkenet med fra barndomshjemmet syd for Silkeborg.

- Mad har altid fyldt meget i min familie, for vi talte om det i løbet af dagen. Vi spiste altid sammen, hyggede os og satte ord på det, der blev serveret, og jeg hjalp tit min mor i køkkenet, både med at lave mad og bage, har Tobias fortalt til BILLED-BLADET.

Læs mere om: