7. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Sådan holder Abdel formen ved lige: Tager isbad for at få det bedre

Abdel Aziz Mahmoud
Abdel Aziz Mahmoud
Foto: Lars H. Laursen
For tv-værten Abdel er det vigtigt at holde sig sund og rask og holde formen ved lige. Abdel tager blandt andet i ny og næ isbad, som er godt for krop og sjæl af mange årsager.

Abdel Aziz Mahmoud er blevet inspireret af den særlige Longevity-bølge, der ruller hen over Danmark og den vestlige verden i denne tid.

Sund livsstil er in, og det er noget, som har inspireret tv-værten Abdel Aziz Mahmoud, der især har fået mange gode råd om sund levevis af sin bror.

Abdel sover bedre

– Det er sådan noget med at faste – det gør jeg allerede – blive bedre til at sove, isbade … sådan nogle ting, siger Abdel, som dog ikke på nogen måde er ekstrem i den måde, hvorpå han dyrker den sunde levemåde.

Netop isbad, der måske i manges øjne er lidt unikt, har flere fordele for kroppen.

Det hjælper med restitution efter træning, øger blodcirkulationen, lindrer smerte og styrker immunsystemet, og derudover kan det reducere stress.

Læs mere om: