13. feb. 2016
Af Luise Marie Bekker

Simone inden Melodi Grand Prix: Sådan dulmer jeg nerverne

Simone Egeriis til fredagens generalprøve.
Simone Egeriis til fredagens generalprøve.
Foto: DR
Det er tredje gang, Simone Egeriis deltager i Dansk Melodi Grand Prix, og derfor har hun ikke været nervøs op til showet. Skulle nerverne dog komme, inden hun bliver kaldt på scenen, har hun et lille trick i ærmet...

Ganske snart står Simone Egeriis på scenen og giver den alt, hvad hun har, når hun optræder med "Heart Shaped Hole" i dansk Melodi Grand prix.

Der er meget på spil, men fordi den 24-årige kvinde har prøvet det to gange før, har nerverne ikke meldt sig endnu.

- Jeg har nydt hvert sekund! I stedet for at være nervøs har jeg fokuseret på de små ting: for eksempel hvor mange der skal anerkendes for, at showet overhovedet kommer op at stå, siger hun til BILLED-BLADET inden showet.

LÆS MERE: BILLED-BLADET overraskede Simone Egeriis på fødselsdagen

Simone har oplevet ubehag

Simone mener, at nerverne nok skal melde sig. Men først i det sekund hun bliver kaldt på scenen.

- Men jeg tror ikke, at det ikke bliver rart. For det har det ikke været de sidste to gange. Jeg har oplevet i min karriere, at det er ubehagelig at stå der. Men så dulmer jeg nerverne ved at fokusere på, hvad der er vigtigt, og ikke hvad, der kan gå galt. Det vigtigste er jo, at jeg giver publikum en god oplevelse.

Simone giver også sig selv en mental peptalk, inden hun går på scenen.

Vigtigst i aften er måske, at hendes kæreste Ali er med backstage og kan give hende et par søde ord med på scenen.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: