11. sep. 2016
Af Karina Didriksen

Sofie Linde om kæresten: Vi er gode til at slappe af sammen

Joakim Ingversen og Sofie Linde.
Joakim Ingversen og Sofie Linde.
Foto: Jeppe Michael Jensen
”X Factor”-værten Sofie Linde og kæresten Joakim Ingversen har holdt sommerferie i Danmark, og de har nydt at slappe af i hinandens selskab.

Sofie Linde og hendes kæreste Joakim Ingversen har nydt, at de har haft masser af tid til at være sammen i løbet af sommeren.

- Vi slapper rigtig meget af for tiden, og det passer os godt – vi er gode til det, sagde Sofie Linde med et grin, da BILLED-BLADET mødte hende og kæresten til Zulu Comedy Galla.

Parret har holdt sommerferie i Danmark, og selv om vejret ikke altid har vist sig fra sin bedste side, så har TV-værten ikke noget at klage over.

Sofie Linde og kæresten elsker at se TV

- Vi har besøgt Joakims forældre og bare slappet af. Og så passer det os i virkeligheden meget fint, når solen ikke skinner, for så kan man sidde indenfor og se TV. Det har vi gjort meget, fortalte Sofie Linde med et smil.

TV-værten lader op til, at det om cirka fire måneder igen går løs med ”X Factor”, hvor hun har værtsrollen.

- Det er stilhed før storm, men der går heldigvis lige noget tid endnu, lød det fra 26-årige Sofie Linde.

LÆS MERE: Sofie Linde - sådan fandt jeg sammen med Joakim

Læs mere om: