31. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Stor ydmygelse: Stéphanie Surrugues værste nytårsbrandert endte med en klage på mail

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue.
Foto: Lars H. Laursen
DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue elsker at give den gas til nytår, og det har resulteret i en klage.

Stéphanie Surrugue husker med glæde tilbage på mange fantastiske nytårsaftener.

Flere af dem er dog endt ud i store nytårsbranderter, og nu afslører DR-korrespondenten sin vildeste brandert på årets sidste dag.

- Der har været én, som jeg erindrer endte med, at jeg stod med en flok venner på bordene på Andys bar (værtshus i København, red.) og skrålede John Farnhams ”You’re the Voice”. Og dagen efter fik jeg en e-mail fra en bartender, som skrev, at han ikke syntes, at jeg sang særlig godt, fortæller Stéphanie Surrugue til BT.

Hun understreger, at hun ellers selv syntes, at hun var utroligt morsom i den situation.

Derfor var det også en ydmygelse for Stéphanie Surrugue, da hun modtog mailen med bartenderens klage.

I dag erkender hun dog, at han havde ret i, hvor dårligt hun synger.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-30/gghhh20231213_lhl2274.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: